Tid til forandring? Hjemmeværnsskolens Udviklingssektion søger en kaptajn eller kaptajnløjtnant (værnsfælles) til stillingen som projektleder og sagsbehandler

Profilbillede
dato

Vil du være en del af et team, der brænder for udvikling af uddannelser til Hjemmeværnets frivillige? Og ønsker du en fleksibel og alsidig arbejdsplads med plads til faglighed og fordybelse? Så er det dig, vi søger til Udviklingssektionen.

Om os

Mød Hjemmeværnsskolens Udviklingssektion her: https://youtu.be/D5WnS_ng62Q

Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution, der har lokationer spredt over hele Danmark.

Udviklingssektionen tilsikrer - med konstant fremsynethed - udvikling og implementering af uddannelser, kurser, undervisningsmateriel og uddannelsesfaciliteter i Hjemmeværnet.

Vi har fokus på en moderne pædagogisk tilgang og anvendelse af nye teknologier i både fjern- og tilstedeundervisning. Vi ser muligheder fremfor begrænsninger og er ikke bange for at afprøve nye måder at forbedre uddannelsen for de frivillige.

Vi har gode fysiske arbejdsforhold og et godt psykisk arbejdsmiljø med en uformel og afslappet omgangstone.

Kulturen i sektionen bygger på tillid og fleksibilitet samt kollegial støtte og sparring, såvel internt som imellem skolens sektioner og uddannelsescentre. Vi lægger vægt på, at det sociale integreres i vores daglige arbejde og opgaveløsning.

Som arbejdsplads vægter Hjemmeværnsskolen det sociale gennem idrætsdage, personaleseminarer og uformelle sammenkomster. Hjemmeværnsskolen dækker hele Danmark og er vant til, at ikke alle medarbejdere har bopæl tæt på arbejdspladsen.

Om stillingen

Du vil skulle sagsbehandle selvstændigt og stå i spidsen for udvikling af uddannelser.

Dine samarbejdsrelationer kan spænde vidt - fra fastansatte til frivillige i Hjemmeværnet samt civile uddannelsesinstitutioner, politiet og det øvrige forsvar. Du vil også skulle indgå i arbejdsgrupper, hvor deltagere kan have meget forskellige forudsætninger. Stillingen stiller derfor store krav til dine evner for samarbejde og selvstændig sagsbehandling.

For at holde dig opdateret vil du skulle deltage i relevante messer, konferencer og andre faglige fora. Vi tror på livslang læring, hvorfor du også vil få gode vilkår til at kompetenceudvikle dig.

Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor der kan være både kort afstand fra tanke til handling, men også tid til studievirksomhed og fordybelse i egne opgaver og ansvarsområder.

Vi tilpasser så vidt muligt opgaverne i forhold til dine kompetencer og interesser.

I forhold til de aktuelle projekter kan vi bl.a. nævne:
• Studie- og udvikling af metoder til optimering af Hjemmeværnets uddannelser.
• Videreudvikling af uddannelser for specialister og førere.
• Udvikling af nye læringsvideoer, fjernundervisningskurser og lignende.

Du vil blive en del af Hjemmeværnsskolen og stillingen kan derfor omfatte uddannelses- og kursusvirksomhed som kursusleder eller underviser samt støtte til skolens øvrige opgaver.

Der er mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejde. Der er stor frihed til selv at tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til arbejdsopgaverne.

Den daglige arbejdstid i sektionen er som udgangspunkt fra kl. 08.00 – 15.30, men det må forventes at dele af arbejdstiden vil foregå om aftenen og i enkelte tilfælde i weekender, hvor de frivillige primært forretter tjeneste. Du skal forvente en del rejseaktivitet, primært i Danmark.

Dit faste tjenestested vil blive på ét af Hjemmeværnsskolens lokationer i enten Nymindegablejren eller på Slipshavn.

Om dig

Du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og har gennemført Føringskursus, VUK eller VUK-I/L.

Du har erfaring med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser.

Du brænder for læring og uddannelse. Du er nytænkende, systematisk og samarbejdende i din tilgang til løsning af opgaver i et miljø, hvor mange synspunkter skal inddrages i opgaveløsningerne. Du er initiativrig, ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af personligt kvalifikationstillæg.

Fast tjenestested: Nymindegablejren eller Slipshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Torben Nygaard, HVS-CHUDV@mil.dk, telefon 9155 6667.

Du er ligeledes velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant kaptajn Martin Holstebro, HVS-UDV-01@mil.dk, telefon 2182 4163.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen den 1. juli 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Skolen har senest i 2023 været nomineret til Forsvarets Uddannelsespris for understøttelse at undervisning med simulator.
Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole, ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derfor er der gode muligheder for både efter- og videreuddannelse og der er rum for deltagelse i sociale arrangementer sammen med skolens øvrige medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren, Vesterhavsvej , 6830 Nørre Nebel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036389

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet