Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren: Overassistent til Hjemmeværnsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde på en engageret arbejdsplads, hvor du bliver en del af en travl arbejdsdag? Så er det dig, vi søger til Driftssektionen!

Om os

Hjemmeværnsskolen er Hjemmeværnets uddannelsesinstitution. Vi udvikler og uddanner Hjemmeværnets frivillige medlemmer.

Vi lægger stor vægt på medarbejdernes udvikling og trivsel. Derfor er der gode muligheder for både efter- og videreuddannelse samt deltagelse i sociale arrangementer med dine kollegaer.

Vi er et særligt sted, da vi har et tæt samarbejde med de frivillige undervisere og kursister, hvor interessen, og ikke pligten, er vores motivation. Det sætter selvfølgelig krav til vores medarbejdere og samarbejde, som er baseret på anerkendende ledelse.

Du kommer til at arbejde i Driftssektionen, hvor vi er 13 medarbejdere. Opgaverne for sektionen er meget forskellige, men alle løses ved en samlet fælles indsats.


Om stillingen

Du tilgår en sektion med et højt aktivitetsniveau, hvor vi ofte har flere forskellige opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Håndtering af rekvisitioner, diverse regnskabsopgaver samt vejledning af skolens medarbejdere i forbindelse med rejseaktiviteter.
Sekretæropgaver i form af mødeindkaldelser, tage referat samt klargøring til mødeaktiviteter.

Skolen lægger vægt på, at du løbende tager uddannelser og kurser for at fastholde og udvikle dine evner.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Hvad kan Hjemmeværnsskolen tilbyde dig?
Du bliver en del af et engageret team, med mulighed for mange forskelligartede opgaver – både rutine opgaver men også spændende og udviklende opgaver, hvor din personlige udvikling også vil blive prioriteret.

Du får en chef, som står bag dig, når det kræves og som respekterer din faglighed og giver dig rammer til at udvikle dine færdigheder.

Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet, blandt andet i form af fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage, når der kan være behov for dette. Vi prioriterer, at vore medarbejdere har balance mellem privat- og arbejdsliv, og vi værdsætter, at vi er hele mennesker med et liv uden for kontoret


Om dig

Vi leder efter en medarbejder, der har en professionel tilgang til dagligdagen.

Du er kontoruddannet , og du har evnen og viljen til at dygtiggøre dig inden for dit funktionsområde.

Du har gode IT-kompetencer, og det er at foretrække, hvis du er superbruger af Workzone og har erfaring med SAP.

Det er en selvfølge, at du er respektfuld og diskret, og at du kan arbejde selvstændigt.

Som person er du serviceminded og imødekommende, og du tager dig gerne af mange forskellige opgaver store som små.

Du arbejder struktureret og er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK), og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomst).

Alt efter dine færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Chefen for Driftssektionen, major Jens Christian Bang Nielsen på telefon 72 82 06 11 eller på mail hvs-chdr@mil.dk.

Hvis du ønsker at tale med tillidsrepræsentanten kan du kontakte overassistent Tina Præst på telefon 41 74 67 64 eller på mail hvs-dr-res02@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-sagsbehandler ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt umiddelbart herefter.

Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen hurtigst muligt dog senest den 1. december 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Tilflytterservice
Hjemmeværnsskolen har et tæt samarbejde med Varde kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, pasningsmuligheder, skole, bolig m.m. I Varde kommune har din partner f.eks. mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig på vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune. Du er også velkommen til at kontakte Varde Kommune, bosætningskonsulent Jørgen Nielbæk på mail: joni@varde.dk eller på mobil 30 59 05 95.
Esbjerg kommune tilbyder også tilflytterservice. Læs mere på: nyiesbjerg.dk.

OM HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnsskolen udvikler uddannelser, der giver de frivillige hjemmeværnssoldater faglige samt ledelses- og føringsmæssige kompetencer, der muliggør en effektiv og koncentreret indsættelse til hjælp for Forsvaret og det øvrige samfund. Derudover gennemfører vi i stor udstrækning uddannelse af personel fra Forsvarets øvrige myndigheder samt fra Politiet. Vi uddanner derfor i alt ca. 5000 kursister om året.

Hjemmeværnsskolen består af 71 ansatte, hvoraf ca. halvdelen gør tjeneste i Nymindegablejren. De øvrige medarbejdere ved Hjemmeværnsskolen er ansat ved Marinehjemmeværnssektionen eller et af de tre uddannelsescentre, der geografisk er placeret rundt i landet.

Kulturen på skolen er uformel. Vi har en afslappet omgangstone, som er nødvendig i en hverdag, hvor opgaverne kan spænde vidt, og tingene indimellem skal gå stærkt.

Hjemmeværnsskolen er en moderne arbejdsplads, der anvender den nyeste viden inden for uddannelse og læring. Vi har senest i oktober 2018 vundet Forsvarets Uddannelsespris for vores taktiske læringsvideoer, der er udviklet i samarbejde med Hærens Sergentskole – et samarbejde, der fortsætter med læringsvideoer inden for andre områder.

Vi har også et tæt samarbejde med Forsvarets andre uddannelsesinstitutioner, herunder Hærens Officersskole og Air Force Training Centre, ligesom vi har et stort internationalt arrangement med blandt andet U.S. National Guard i USA, Norge og Sverige, de baltiske lande samt Georgien og senest Kenya og Uganda.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren, Vesterhavsvej 302, 6830 Nørre Nebel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185564&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet