Vi søger en kollega, som er faglært inden for salgsbranchen – gerne i møbelindustrien eller detailhandelen.
Vi har travlt, og vi mangler derfor en sælger til vores team herinde i butikken!
Din hverdag her vil primært være inde i butikken, og bestå af at ekspedere kunder, håndtere ordrer, besvare mails fra kunder, og tage del i at opdatere/optimere butikkens fysiske miljø og ad hoc. opgaver. Din hverdag hos os vil være alsidig, hvor du også vil være med til udkørsel og montering af møbler.
Vi forventer at du har gode IT-færdigheder og kan bruge computere, outlook mm. på brugerniveau, da ordrebehandling, bestilling af varer, og håndtering foregår online. Vi forventer ydermere at du er selvstændig, kan have mange bolde i luften på én gang, er serviceminded og meget gerne med en god håndfuld gåpåmod og engagement.
Stillingen er fuldtid, og arbejdstiden er fordelt i butikkens åbningstider.
Weekendarbejde skal forventes hver anden lørdag. Søndagsarbejde forekommer i vinterhalvåret.
Løn efter kvalifikationer.
Hvem er vi? Vi er en familieejet virksomhed, som har lagt på samme placering i Nørre Nebel i mere end 63 år. Vi har 1100 m2 butik beliggende på hovedgaden og en voksende webshop, og tilsammen holder det os godt beskæftiget. Vi lægger stor vægt på ordentlighed, frihed under ansvar, og en god og uformel omgangstone.
Vi tilbyder et varigt job for den rette person, og vi venter gerne på dig.
Vi håber på at høre fra dig snarest, som kunne se dig selv i vores team.
Ansøgning og yderligere spørgsmål hertil, skal sendes til SL@lauridsensmoebler.dk
Kun henvendelse via mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lauridsens Møbler ApS, Bredgade, 6830 Nørre Nebel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094936