Ejendomsstyrelsen søger leder til etablissementspartnerelement Nymindegab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lederevner og masser af drive? Brænder du for drift, tilsyn, personaleledelse og tilfredse brugere?

Vi søger en leder til etablissementspartnerelementet i Nymindegablejren, som vil være med til at levere professionel og engageret service.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; etablissementsdrift, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje, som udføres overvejende via eksterne leverandører.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark. Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vores medarbejdere.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har et samlet budget på mere end 2 mia. kr., 2,6 mio. m2 bebyggelser i vores portefølje, et samlet øvelsesterræn på 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 550 medarbejdere.

Om etablissementspartnerelementet
Ejendomsstyrelsens 28 etablissementspartnerelementer, fordelt på forsvarets tjenestesteder, skal sikre en styrket lokal tilstedeværelse og kontakt og nærhed til brugerne. De har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er etablissementspartnerelementernes rolle, at støtte tjenestestedscheferne, som pålægges ansvaret for drift og udvikling af tjenestestedet.

Etablissementspartnerelementet i Nymindegablejren er tjenestestedets og brugernes, primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Ejendomsstyrelsen. Ligeledes varetager partnerelementet ansvaret for etablissementet Slipshavn (Nyborg). Etablissementspartnerelementet består af i alt ca. 10 medarbejdere (stiger forventeligt til ca. 13 i 2. kvartal 2024) med baggrund inden for administration, kontor eller bygningsvedligehold og tekniske installationer. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal understøttelse af brugerne.

Nymindegablejren anvendes i dagligdagen primært af Hjemmeværnsskolen, og det er chefen for denne som er garnisonskommandant og tjenestestedschef for etablissementet.

Herudover anvendes Nymindegablejren i stort omfang i forbindelse med øvelser samt værtsnationsstøtte (host nation support) af udenlandske enheder i forbindelse med disses deltagelse i øvelsesaktivitet eller lignende.

Opgaverne i etablissementspartnerelementet omfatter håndtering af brugerhenvendelser, initiering af indkøb, støtte til arrangementer, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål eller bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift og bygningsvedligehold osv. Alt i alt håndterer etablissementspartnerelementet alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold som relaterer til sig etablissementsdrift og til det at drive faciliteterne på de lokale tjenestesteder. Ejendomsstyrelsen løser en lang række opgaver selv, men anvender også i stort omfang eksterne leverandører enten i form af rammeaftaler eller miniudbud.


Om stillingen

Som leder af etablissementspartnerelementet referer du til områdechefen i Etablissementspartner- og Skydesikkerhedsafdelingen (ESA).

Som leder af etablissementspartnerelementet er du ansvarlig for daglig ledelse af elementets medarbejdere samt over for tjenestestedschefen ansvarlig for daglig iværksættelse, prioritering og styring af facility management ydelser, etablissementsdrift samt bygningsvedligeholdelses- og tekniske projektet under 100.000 kr.

Du er Ejendomsstyrelsens lokale repræsentation med indgående lokalkendskab på etablissementet, således der sikres en lokal understøttelse af brugerne. Du og dine medarbejdere er tjenestedschefens indgangsvinkel til driften af tjenestestedet, herunder udførsel af arbejdsopgaver med elementets egne medarbejdere samt foretager bestilling og koordination med eksterne leverandører.

Én af dine primære opgaver, at tilsikre etablissementspartnerelementets opgaveløsning sker i rammen af Ejendomsstyrelsens godkendte driftsmanual og indkøbsprocesser. Ligeledes er du ansvarlig for, at sikre planlægning, prioritering og iværksættelse af serviceleverancerne på lokalt niveau i samarbejde med tjenestestedschefen. I samarbejde med tjenestestedschefen består opgaven også i at udarbejde lokale driftsplaner med udgangspunkt i de lokale forhold og inden for det tildelte budget. Du er ansvarlig for overholdelse samt opfølgning på etablissementspartnerelementets tildelte budgetter.

Som leder er du ansvarlig for kontrol og varemodtagelse af leverancer fra eksterne leverandører samt sikre opretholdelse af den nødvendige kvalitet i leverandørenes serviceleveranser, herunder lokal opfølgning på klager, fejl og mangler samt tage ansvar for problemløsningsprocessen ved tvister og behandling af lokale klager.

Du varetager de personrelaterede opgaver vedrørende direkte underlagt medarbejdere, herunder at udvikle og optimere elementets interne processer og opgaveløsning, sikre relevant kompetenceudvikling, gennemføre udviklings-, FOKUS- og lønsamtaler. Ligeledes er du ansvarlig for overholdelse samt opfølgning på det tildelte budget og for, at gennemføre relevant mødevirksomhed med tjenestestedschefen og øvrige brugere.

Du får mulighed for, at arbejde med mangeartede arbejdsopgaver som spænder fra ledelse og drift til økonomiopfølgning og for at sikre tilfredshed hos tjenestestedets brugere. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen.

Som leder af partnerelementet er det din vigtigste opgave at du og dit team besvarer tjenestestedets og brugernes henvendelser og sikrer at tjenestestedets faciliteter opfylder de nødvendige behov ved brugerne. Fokus er på at sikre serviceleverancer til brugerne samt støtte kollegaer i Ejendomsstyrelsen med lokalkendskab.

Du vil være tilknyttet et fast tjenestessted, men der kan forekomme rejseaktivitet og en mindre del af arbejdet kan ligge uden for normal arbejdstid. Gennemsnitligt vil der forventeligt være to-tre dage om måneden, hvor du er på tjenesterejse til andre etablissementer (herunder Slipshavn). Nogle af disse vil kunne gennemføres med daglig frem og tilbagerejse, andre vil kræve overnatning i forbindelse med rejsen.


Om dig

Vi forventer du har gennemført en relevant erhvervsfaglig grunduddannelse som du har suppleret med en akademiuddannelse i ledelse eller tilsvarende, samt solid erfaring fra en lignende stilling inden for etablissementsdrift eller facility management leverancer. Såfremt det er nødvendigt vil der kunne indgås en uddannelseskontrakt i forbindelse med ansættelse i stillingen. Derudover besidder du en relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation eller offentlig virksomhed eller myndighed.

Ligeledes forventes det, at du har haft succes med opnåelse af målsætninger sammen med dit team, erfaring med driftsplanlægning, prioritering og opfølgning på dine medarbejders præstationer. Du evner at planlægge, prioritere og følge op på budgetter, mål og omkostninger.

Du har en stærk faglig profil med grundlæggende viden og erfaring inden for facility management, sagsbehandling, økonomi- og budgetstyring og er vant til at have kontakt med offentlige myndigheder. Det er et krav, at du har erfaring med etablissementsdrift samt kendskab til kunde- og leverandørforhold i forbindelse med håndtering af eksterne leverandører.

Som leder har du erfaring med, at drage maksimalt udbytte af dit teams potentiale og kommunikerer nemt med dine kollegaer, medarbejdere såvel som kunder. Du har tidligere bevist, at du kan lede og udvikle et team samt skabe talenter. Du går forrest og viser vejen for dine medarbejdere.

Åben kommunikation, løsningsorienteret tilgang, forståelse for processer og procedurer samt besidder evnen til at træffe svære beslutninger samt skabe og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag med et foranderligt og til tider højt tempo - er en naturlig del af din personlige værktøjskasse.

Indgående kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og forsvarets forvaltningspraksis er nødvendigt for at kunne være effektiv i stillingen, og derfor vil det være en stor styrke, såfremt du har gjort tjeneste på et af koncernens tjenestesteder.

Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk samt erfaring i anvendelse af it- værktøjer og Microsoft Office pakken kræves. Kendskab og bruger af SAP DeMars er en fordel.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel, CS CIV og hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18%. Alt efter dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle et tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendes til hemmeligt under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte områdechef i Etablissementspartner- og Skydesikkerhedssafdelingen kaptajn Nikolaj Dalbjerg Sørensen på tlf. 7181 3270 (FES-CHO-ESA@mil.dk)

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Pia Knudsen på tlf.: 7281 9144 (FPS-PIA@mil.dk).

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 26. januar 2024.

Samtaler afvikles umiddelbart efter sidste ansøgningsfrist. Ansættelsesdato efter nærmere aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a., kantine, affald samt arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendsstyrelse Nymindegab, Vesterhavsvej , 6830 Nørre Nebel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970547

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet